Oftest stillede spørgsmål

Hvad er CO2?

Hvad er CO2?

Kuldioxid eller carbondioxid, som CO2 også kaldes, er naturligt forekommende og opstår blandt andet ved at forbrænde kulbrinter, nedbryde organisk materiale og når vi respirerer (ånder ud).

Er CO2 farligt?

CO2 er ikke farligt i sig selv. Klimaskaden som CO2 forårsager, sker når CO2 ophober sig i for store mængder i vores atmosfære, og derved holder på varmen på vores klode. Udvinding og afbrænding af fossile brændsler har skubbet Jordens naturlige CO2-kredsløb ud af balance. Fangst og lagring af CO2 (CCS) kan hjælpe med til at genoprette balancen.

Kan CO2 brænde eller eksplodere?

Nej, CO2 kan hverken brænde eller eksplodere. Tværtimod bruges CO2 i brandslukkere, da CO2 gassen afkøler og kvæler ilden.

Fangst og transport

Hvordan kan CO2 fanges?

CO2 indfanger man typisk på to måder. Enten ved at kemisk rense røggasser fra en forbrændingsproces fx på en fabrik eller et affaldforbrændingsanlæg. CO2 indfanges også, når man opgraderer biogas. Inden længe vil det være muligt at indfange CO2 direkte fra luften (DAC - Direct Air Capture).

Er CO2-fangst og lagring klimavenligt?

Ja. Formålet med CO2 fangst og lagring er at bremse den globale opvarmning. Med Klimaaftalen fra 202O og den Nationale CCS-Strategi er det politisk bestemt, at lagring af CO2 skal spille en afgørende rolle for at Danmark kan opnå de aftalte klima- og CO2 reduktionsmål.

Hvordan transporteres CO2 efter det er fanget?

Der er flere måder at transportere CO2 efter det er fanget, f.eks. ved hjælp af rørledninger, lastbil, skib eller tog. Den mest almindelige transportmetode er via rørledninger, som samtidig den mest effektive måde at transportere store mængder CO2 på.

Hvordan transporteres CO2 med skib?

CO2 kan transporteres med tankskibe, der er specieldesignede til at håndtere højt tryk og lav temperatur. CO2 transporteres typisk i flydende tilstand, hvor det er opbevaret ved lav temperatur og under højt tryk.

Hvordan kommer CO₂ til Rødby?

Vi kigger på forskellige modtagemuligheder af CO₂en, når den kommer til Rødby, uanset transportvejen. Målet er at gøre CO₂-håndteringen så bæredygtig, omkostningseffektiv og fleksibel som muligt. Før vi kan lagre CO₂en i undergrunden skal den opbevares midlertidigt i et mellemlager, efter modtagelsen. Vi kigger både på landbaserede mellemlager-løsninger og alternative løsninger. Det afgørende er at etablere en løsning, der er kan tegne fremtiden for CO₂-transport, import og lagring i Danmark. Vi forventer, at CO₂en primært vil komme til Rødby via skibstransport. Det kan også være et scenarie, at CO₂en ankommer til Rødby via tog, lastbil eller rørledninger.

CO2 lagring

Kan CO2 sive ud af lageret?

CO2 nedpumpes i flydende form i det geologiske lager dybt nede i jorden. Tykke forseglende lerlag holder den injicerede CO2 på plads nede i lageret, hvor den opblandes med det saltvand som findes naturligt i undergrunden. Det er de samme lerlag som i millioner af år har holdt olie og gas på plads i den danske undergrund. På sigt vil CO2’en blive transformeret til mineraler.

Hvor meget CO2 kan vi lagre under jorden?

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) vurderer, at der i den danske undergrund er et samlet lagringspotentiale på mellem 12 og 22 mia. tons CO2. Det er mellem 400 og 700 gange større end Danmarks samlede CO2-udledninger på det nuværende niveau. Danmarks undergrund er særdeles velegnet til at lagre CO2  både på landjorden og offshore i havets undergrund.

Er Carbon Capture and Storage (CCS) en moden teknologi?

Teknologien har eksisteret i over 40 år. Mere end 200 millioner tons CO2 er fanget og injiceret ned i undergrunden. På Sleipner feltet i den norske del af Nordsøen blev der i 1996 installeret et fangstanlæg, som siden har fanget op mod 1 million ton CO2 om året fra den producerede gas. Den fangede CO2 er blevet pumpet tilbage i undergrunden, hvor den nu er lagret permanent.

Hvor ligger der CO2 lagre?

Verden over er der i dag en lang række både større og mindre CCS-anlæg. Størstedelen af de eksisterende CO2 lagre ligger i USA og Canada. Der er flere store CO2 lagre på vej blandt andet i Norge, USA og England. De to første steder i Danmark, hvor man kommer til at lagre CO2 bliver på land ved gaslageret i Stenlille og ude i Nordsøen som en del af Greensand projektet.

Hvordan går CarbonCuts i dialog med omverden om Ruby Projektet?

Vi har siden virksomhedens etablering haft en tæt dialog med både myndigheder, politikere, øvrige interessenter, lodsejere og interesserede borgere i Rødby. Det fortsætter vi med og vil gerne fortælle mere om vores ambitioner og planer til alle interesserede. Vi forventer at lave en række dialogmøder med borgere og andre interesserede i løbet af 2024 – og glæder os til dialogen. CO₂ lagring er nyt for danskerne, og det skaber både nysgerrighed og spørgsmål om teknologien og selvfølgelig Ruby Projektet. Vi står klar til at svare på alle spørgsmål der måtte være.

Har du spørgsmål?

Kontakt os - vi gør vores bedste for at besvare alle spørgsmål.
By clicking “Accept All Cookies”, you agree to the storing of cookies on your device to enhance site navigation, analyze site usage, and assist in our marketing efforts. View our Privacy Policy for more information.